POP2: Historien om et dansk datacenter fra 1974 til i dag

Baggrund og etablering

I begyndelsen af 1970’erne stod Danmark midt i en digitaliseringsproces, der skulle forandre den offentlige administration og sundhedsvæsenet. Et centralt element i denne udvikling var etableringen af et sygehusdatacenter i Skejby ved Aarhus, der senere blev kendt som POP2 efter adressen P. O. Pedersens Vej 2.

Allerede i slutningen af 1960’erne blev patientregistrering digitaliseret på flere danske sygehuse. De tidligste forsøg var ofte simple og lokalt udviklede systemer. Med kommunalreformen i 1970, hvor sygehusene blev amtslige, voksede behovet for fælles, moderne løsninger.

I de tidlige 1970’ere valgte de tre jyske amter mellem flere konkurrerende patientregistreringsløsninger, hvoraf navnene blandt andet kom af omslagets farve: Det røde System og Det blå System. Det røde system blev afprøvet på Viborg Sygehus med to terminaler til somatiske patienter og én i psykiatrien, hvor ikke alle psykiatere var lige tilfredse – man krævede eksempelvis, at der kun blev registreret ufarlige undersøgelseskoder og ikke faktiske diagnoser.

Opførelsen af POP2 (1974)

Processen med at etablere et regionalt sygehusdatacenter tog fart i 1974. Den 14. januar 1974 anmodede arkitekt Knud Joos på vegne af Kommunedata I/S Århus Kommune om godkendelse af en bebyggelsesplan for et område ved P. O. Pedersens Vej - Skejbyvej. Arkitekt Knud Joos beskrev i sin ansøgning til Århus Kommune, at bebyggelsen var "planlagt som et forskningscentrum med etapevis udbygning" og ville i første etape indeholde ca. 2000 m² bruttoetageareal "til brug for sygehusenes EDB-forsyning".

Arkitekt Erik Friehling tegnede bygningerne og byggeriet blev hurtigt realiseret. Allerede 26. april 1974 tillod man byggestart før endelig byggetilladelse, og første etape blev taget i brug i begyndelsen af 1975.

Placering i Skejby-området var ikke tilfældig. Området var under udvikling som et nyt erhvervsområde, og det var i kommunens interesse at få højteknologiske virksomheder til at etablere sig her. Byplanvedtægten for området beskrev det oprindeligt som et område forbeholdt "institutioner", men byrådet valgte at dispensere fra dette krav for at muliggøre etableringen af datacenteret, som blev betragtet som en vigtig strategisk ressource for sundhedsvæsenet. Den oprindelige bebyggelsesplan fra 1974 viser, at bygningen var tænkt som første fase i et større kompleks. På grunden var der reserveret plads til fremtidige udvidelser, hvilket senere viste sig at være en fremsynet beslutning, efterhånden som virksomheden voksede.

Teknisk infrastruktur, drift og organisering

Centret var fra starten udstyret med datidens mest fremskredne teknologi og omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Ud over tidstro terminaladgang til patientdata, rummede centret maskinstue, båndarkiv og særlige adgangskontroller.

Organiseringen var innovativ: Et snævert samarbejde mellem Kommunedata’s udviklere, amtskoordinatorer, og de mange lokale nøglepersoner skabte fleksible løsninger og en hurtig implementering. Samtidig betød den nære kontakt til klinikken, at brugerbehov og ændringer hurtigt blev samlet op.

I løbet af 1970’erne opstod der et stærkt netværk af nøglepersoner på de enkelte sygehuse, ofte lægesekretærer, sygeplejersker, tekniske medarbejdere eller fuldmægtige. De stod for opsætning af terminaler og printere, uddannelse af kollegaer, teknisk support (fx modem- og linjefejl) og var drivkraften i daglig drift. Nøglepersonernes indsats blev koordineret af en amtslig kontaktperson – fx Ole Espersen i Nordjylland, Carl Erik Pedersen i Aarhus og Erik Kirkeby i Viborg. Samarbejdet blev yderligere forstærket af kontaktpersoner hos Kommunedata, der sikrede, at ideer og brugerbehov fandt vej til udviklerne.

Arbejdet bød på både udfordringer og sammenhold: Systemfejl, natlige opkald, balancering af lokale ledelser og amtslige krav. Som kompensation blev der årligt arrangeret julefrokoster og studieture — for eksempel dannelsesrejser til IBM-centre eller besøg på sygehuse rundt om i Europa.

Evnen til at følge med de “Fællesindholdet for patientregistrering”, udstukket af Sundhedsstyrelsen, var afgørende. Hvad der i 1976 var en vejledning på 24 sider, voksede i 2010 til 400 sider plus klassifikationsbøger. Der blev nedsat en Koordinationsgruppe, hvor amtslige aktører sammen med leverandørernes teknikere afstemte krav og muligheder.

Officielle rapporter fra 1970erne om offentlige registre understreger de høje sikkerhedsstandarder og de strenge håndteringsprocedurer for personfølsomme data, som var karakteristisk for det jyske Sygehusdatacenter. Det er bemærkelsesværdigt, at der eksisterer meget begrænset fotodokumentation fra faciliteterne, hvilket skyldes et årelangt forbud mod fotografering af sikkerhedsmæssige årsager.

Udvidelse i 1981

I 1980’erne tog digitaliseringen af sundhedssektoren for alvor fart. Datacentret i Skejby oplevede en stigende efterspørgsel efter kapacitet, i takt med at flere hospitaler og laboratorier blev koblet på fælles EDB-løsninger. Allerede i slut-70’erne og start-80’erne var Danmark begyndt at digitalisere sundhedssektoren yderligere – fx overgik man fra hulstrimler og magnetbånd til direkte terminaladgang for sygehuspersonale, og laboratoriesvar begyndte gradvist at blive formidlet elektronisk.

Efterhånden som virksomheden voksede, blev bygningen udvidet flere gange. Den første større udvidelse skete i 1979-1981, hvor der blev ansøgt om tilbygning til den eksisterende kontorbygning. Byggetilladelsen til denne udvidelse blev givet den 24. oktober 1979.

Tilbygningen blev tegnet af det aarhusianske arkitektfirma Friis & Moltke, kendt for deres modernistiske, funktionelle stil. Arkitekterne gav bygningskomplekset et tidstypisk præg med robuste materialer (bl.a. røde murstensfacader og beton), der både signalerede soliditet og teknisk formålstjenlighed.

Udvidelse i 1988 og teknologisk udvikling

I 1988 blev der igen behov for at udvide faciliteterne på P. O. Pedersens Vej 2. Arkitektfirmaet Friis og Moltke, der også stod bag udvidelsen i 1981, var igen involveret i projekteringen af en ny tilbygning. Denne gang var der tale om en væsentlig udvidelse, der skulle imødekomme den stigende efterspørgsel på edb-kapacitet og nye it-løsninger til sundhedssektoren.

Udvidelsen i 1988 afspejlede den hastige udvikling inden for sundhedsit i 1980'erne. De oprindelige batchorienterede systemer fra 1970'erne var ved at blive erstattet af mere avancerede online-systemer, der kunne give læger og sundhedspersonale direkte adgang til patientdata i realtid. Sygehusdatacentret i Skejby var centralt placeret i denne udvikling.

Forandring og konsolidering i 1990'erne

I løbet af 1990'erne undergik Kommunedata betydelige forandringer. I 1991 blev I/S Datacentralen af 1959 omdannet til et aktieselskab, og i 1996 overtog det amerikanske firma Computer Sciences Corporation (CSC) 75% af aktierne i Datacentralen, hvorefter navnet blev ændret til CSC Danmark.

Denne periode var også præget af teknologisk udvikling og konsolidering i it-branchen. Sygehusdatacentret i Skejby fortsatte med at spille en vigtig rolle i udviklingen af sundhedsit-løsninger, men nu i en mere international kontekst som del af CSC.

CSC Scandihealth i 2000'erne

I begyndelsen af 2000-tallet var bygningen på P. O. Pedersens Vej 2 blevet hjemsted for CSC Scandihealth A/S, som var dannet som et datterselskab af CSC med fokus på sundhedsit-løsninger. CSC Scandihealth var ejet 60% af Computer Sciences Corporation (CSC) og 40% af Amtsrådsforeningen.

CSC Scandihealth beskæftigede omkring 270 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Århus og et salgskontor i Taastrup. Virksomheden var den førende leverandør af it-ydelser til den danske sundhedssektor og havde en målsætning om at udvide markedet til det øvrige Skandinavien.

Fra bygningen på P. O. Pedersens Vej 2 udviklede og drev CSC Scandihealth en række vigtige systemer for det danske sundhedsvæsen, herunder elektroniske patientjournaler, omsorgsjournaler og kliniske kvalitetssikringssystemer. Virksomheden havde en årlig omsætning på omkring 276 millioner kroner i 2001-2002 og havde stor succes med at udvikle og implementere løsninger som OPUS Patientforløb og OPUS Booking.

Forskning ved POP2: Datacentret i Skejby som akademisk og teknologisk kraftcenter

Datacentret ved P.O. Pedersens Vej 2 i Skejby – først under Kommunedata og senere som CSC Scandihealth – fungerede ikke blot som udviklings- og driftscenter for sundheds-IT, men også som et betydeligt forskningsmiljø, hvor banebrydende arbejde blev udført i krydsfeltet mellem datalogi, medicin og systemudvikling. I tæt samarbejde med universiteter som Aalborg og Roskilde samt kliniske partnere fra hospitaler i ind- og udland blev der publiceret adskillige videnskabelige artikler, som både havde høj akademisk kvalitet og direkte indflydelse på den kommercielle produktudvikling i Skejby.

Forskningen tog udgangspunkt i praktiske udfordringer i sundhedssektoren og resulterede i koncepter og teknologier, der fandt vej ind i konkrete produkter som EPJ, LABKA, Clinical Suite og kommunikationsløsninger. Der blev udviklet avancerede datamodeller, OLAP-algoritmer, og systemer til kvalitetsstyring og beslutningsstøtte. Forskningen adresserede centrale problemstillinger som håndtering af usikre data, effektiv præ-aggregation i komplekse datasæt og integration af kliniske retningslinjer i beslutningsstøttende moduler. Arbejdet var også centralt i nationale og europæiske projekter som CONQUEST og SourceIT og havde stor betydning for Danmarks rolle som frontløber inden for sundheds-IT.

Denne forskningsindsats viser, hvordan POP2 var en unik platform, hvor idéudvikling, prototypeafprøvning og implementering kunne ske under ét tag. Forskning og produktudvikling var dybt integreret, og resultaterne har sat sig varige spor i både dansk sundhedspraksis og international videnskabelig litteratur.

Udvalgte videnskabelige artikler udgivet igennem tiden

POP2 i 2021 og frem

I 2021 gennemgik bygningen på P. O. Pedersens Vej 2 en omfattende renovering og transformation. Den oprindelige bygninger fra 1974, 1981 og 1988 blev omdannet til et moderne kontorfællesskab under navnet POP2.

POP2 er i dag et kontorfællesskab designet til startups, freelancere samt små og mellemstore virksomheder. Det tilbyder et produktivt, fællesskabsorienteret miljø med en ideel beliggenhed, der er let tilgængelig og tæt på Aarhus centrum.

Bygningen, der oprindeligt spillede en central rolle i digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen, har gennem renoveringen fået hævet standarden til et moderne, inspirerende miljø, som indbyder til innovation og samtidig bevarer den arkitektoniske arv.

I dag strækker POP2 sig over 9.500 m² og kan huse op til 500 mennesker. Det tilbyder moderne faciliteter, der opfylder en bred vifte af arbejdsbehov – fra åbne kontormiljøer til private kontorer for virksomheder.

Opsummering årti for årti